ANDRE BØRNS VILDE HISTORIER
tilbage
Dansepartneren
\"Husk nu, at I alle skal finde jer en dansepartner før skoleafslutningsfesten,\" sagde vores klasselærer Anne og så rundt på hele klassen. \"så mødes vi i gymnastiksalen på mandag. Jeg stod med åben mund. Dansepartner? Aldrig i livet. For det første kunne jeg slet ikke danse. For det andet vidste jeg at ingen af drengene fra min klasse ville have mig, som deres dansepartner.
Jeg kunne se, at jeg havde problemer. Hvis jeg pjække fra skole på mandag, ville min mor dræbe mig. Og hvis jeg kom til skoleafslutningsfesten alene, ville de andre pige drille mig med det og snakke med alle om det. Jeg følte mig såret.
Jeg havde aldrig haft en rigtig veninde, som jeg kunne dele mine problemer med. Der var ingen, der gad at lege med mig eller være min ven. De andre piger i klassen holdt mig udenfor pga. to ting. Det første var, at jeg aldrig havde haft en kæreste. Det andet var, at jeg ikke var så smuk, som de andre piger. Min familie var ikke så rig. Men vi var heller ikke fattige. Vi havde råd til et hus, mad og tøj.
Jeg skubbede minetanker væk, tog mine bøger og gik hjemad. Jeg ville ikke høre de andre piger prale om, hvem deres dansepartner skulle være.
Da jeg kom hjem, var min mor i gang med at lave mad. Min far sad i stuen og læste avis. Jeg sagde \"Hej mor og far\", og gik ovenpå. Jeg lavede mine lektier, men kunne ikke koncentrer mig. Jeg trængte pludselig sådan til at gå en tur og få noget frisk luft. Så kunne jeg også tænke tingene igennem. Jeg gik i Parken og gik i mine egen tanker.
Pludselig var der en, der sagde av, og jeg væltede bagover. Jeg rejste mig vaklende op, og mumlede undskyld. Fyren jeg var gået ind i var omkring min egen alder og så ret godt ud. Han sagde: \" Det gøre skam ikke noget. Jeg så mig ikke for. Forresten hedder jeg Scott, og dig ?\" Han kiggede nysgerrigt på mig. Jeg smilede usikkert. Jeg fortalte , at jeg hed Marie Louise og undrede over hvorfor han ville vide det.
Vi satte os ned på en bænk og faldt i snak. Det viste sig, at han gik i den samme skole som mig, men bare i parallelklasse. Vi snakkede i et stykke tid, og blev enige om at mødes igen i morgen. Men denne gang hjemme hos mig.
Jeg var bare så glad, da jeg kom hjem. Måske havde han heller ikke en dansepartner, og så ville han invitere mig? Jeg var fuld af spænding og kunne næsten ikke vente til, at det blev i morgen
Næste dag skyndte jeg mig at tage tøj på. Vi havde aftalt, at han kom hjem efter frokost. Mor havde givet os lov.
Han kom til tiden, og vi gik op på mit værelse og snakkede. Vi kom hurtigt in på, hvor god han var til at danse, og jeg måtte fortælle ham, at jeg ikke kunne danse. Han kiggede på mig og sagde at han kunne lære mig at danse. Og inden vi vidste af det, var vi i fuld gang med at lære dansetrin.
Efter et par timers tid, havde jeg faktisk fået tjek på trinene. Det var rigtig sjovt. Vi satte os ned på min seng for at holde en lille pause. Scott kiggede over mod vinduet og spurgte så om jeg ville være hans dansepartner til festen på mandag. Det svarede jeg selvfølgelig ja til, og kunne ikke beskrive hvor glad jeg var.
Hele søndagen brugte jeg på, at finde ting frem, som jeg skulle tage på til festen.
Næste dag gik Scott og jeg hen til skolen og ned til gymnastiksalen. Scott havde en almindelig T-shirt og nogle grønne bukser på. Jeg havde selv en lang rød T-shirt og blå jeans på.
Der var næsten fyldt op med børn, da vi kom. Jeg kunne se at pigerne, fra min klasse, kiggede på mig med store øjne. Det var tydeligt, at de var jaloux. Men jeg var ligeglad. Nu ville jeg bare danse og nyde hvert et øjeblik, som jeg havde ventet på. Vi stillede os ved et ledigt sted. Rundt om os stod der nogle børn. Anne gav os nogle instrukser, og vi begyndte at danse. Det var det bedste tidspunkt i hele mit liv, og jeg var fuld af glæde og begejstring. Jeg ville ønske at tiden gik i stå og vi blev bare ved med at danse.
tilbage
Dansepartneren
af Kamal
\"Husk nu, at I alle skal finde jer en dansepartner før skoleafslutningsfesten,\" sagde vores klasselærer Anne og så rundt på hele klassen. \"så mødes vi i gymnastiksalen på mandag. Jeg stod med åben mund. Dansepartner? Aldrig i livet. For det første kunne jeg slet ikke danse. For det andet vidste jeg at ingen af drengene fra min klasse ville have mig, som deres dansepartner. Jeg kunne se, at jeg havde problemer. Hvis jeg pjække fra skole på mandag, ville min mor dræbe mig. Og hvis jeg kom til skoleafslutningsfesten alene, ville de andre pige drille mig med det og snakke med alle om det. Jeg følte mig såret.
Jeg havde aldrig haft en rigtig veninde, som jeg kunne dele mine problemer med. Der var ingen, der gad at lege med mig eller være min ven. De andre piger i klassen holdt mig udenfor pga. to ting. Det første var, at jeg aldrig havde haft en kæreste. Det andet var, at jeg ikke var så smuk, som de andre piger. Min familie var ikke så rig. Men vi var heller ikke fattige. Vi havde råd til et hus, mad og tøj.
Jeg skubbede minetanker væk, tog mine bøger og gik hjemad. Jeg ville ikke høre de andre piger prale om, hvem deres dansepartner skulle være.
Da jeg kom hjem, var min mor i gang med at lave mad. Min far sad i stuen og læste avis. Jeg sagde \"Hej mor og far\", og gik ovenpå. Jeg lavede mine lektier, men kunne ikke koncentrer mig. Jeg trængte pludselig sådan til at gå en tur og få noget frisk luft. Så kunne jeg også tænke tingene igennem. Jeg gik i Parken og gik i mine egen tanker.
Pludselig var der en, der sagde av, og jeg væltede bagover. Jeg rejste mig vaklende op, og mumlede undskyld. Fyren jeg var gået ind i var omkring min egen alder og så ret godt ud. Han sagde: \" Det gøre skam ikke noget. Jeg så mig ikke for. Forresten hedder jeg Scott, og dig ?\" Han kiggede nysgerrigt på mig. Jeg smilede usikkert. Jeg fortalte , at jeg hed Marie Louise og undrede over hvorfor han ville vide det.
Vi satte os ned på en bænk og faldt i snak. Det viste sig, at han gik i den samme skole som mig, men bare i parallelklasse. Vi snakkede i et stykke tid, og blev enige om at mødes igen i morgen. Men denne gang hjemme hos mig.
Jeg var bare så glad, da jeg kom hjem. Måske havde han heller ikke en dansepartner, og så ville han invitere mig? Jeg var fuld af spænding og kunne næsten ikke vente til, at det blev i morgen
Næste dag skyndte jeg mig at tage tøj på. Vi havde aftalt, at han kom hjem efter frokost. Mor havde givet os lov.
Han kom til tiden, og vi gik op på mit værelse og snakkede. Vi kom hurtigt in på, hvor god han var til at danse, og jeg måtte fortælle ham, at jeg ikke kunne danse. Han kiggede på mig og sagde at han kunne lære mig at danse. Og inden vi vidste af det, var vi i fuld gang med at lære dansetrin.
Efter et par timers tid, havde jeg faktisk fået tjek på trinene. Det var rigtig sjovt. Vi satte os ned på min seng for at holde en lille pause. Scott kiggede over mod vinduet og spurgte så om jeg ville være hans dansepartner til festen på mandag. Det svarede jeg selvfølgelig ja til, og kunne ikke beskrive hvor glad jeg var.
Hele søndagen brugte jeg på, at finde ting frem, som jeg skulle tage på til festen.
Næste dag gik Scott og jeg hen til skolen og ned til gymnastiksalen. Scott havde en almindelig T-shirt og nogle grønne bukser på. Jeg havde selv en lang rød T-shirt og blå jeans på.
Der var næsten fyldt op med børn, da vi kom. Jeg kunne se at pigerne, fra min klasse, kiggede på mig med store øjne. Det var tydeligt, at de var jaloux. Men jeg var ligeglad. Nu ville jeg bare danse og nyde hvert et øjeblik, som jeg havde ventet på. Vi stillede os ved et ledigt sted. Rundt om os stod der nogle børn. Anne gav os nogle instrukser, og vi begyndte at danse. Det var det bedste tidspunkt i hele mit liv, og jeg var fuld af glæde og begejstring. Jeg ville ønske at tiden gik i stå og vi blev bare ved med at danse.
tilbage
Jeg sidder ved mit bord,
og mine fingre skriver løs på tasta-turet.
Jeg lå midt i lyset fra månen. Mine cowboy-bukser flød på gulvet. Ved siden af lå
den stak bøger, der skulle afleveres på skolen.
"Hvor er du, farfar? Hvorfor er du ude midt om natten?"
Og et sekund efter lå Tajs på maven ved siden af Tubbe med Gritts cykel over sig. Hun var
kørt ind i ham bagfra for fuldt drøn.