ANDRE BØRNS VILDE HISTORIER
tilbage
Heksen og fønixen
Mia sit værelse og græd. Tårerne trillede ned af hendes kinder. Hun græd, fordi hendes højtelskede bedstefar lige var død. Hun havde arvet nogle ting fra hendes bedstefar. Det var ikke noget særligt, hun havde arvet fortalte hendes bedstemor. Næste dag skulle Mia i skole med bussen. Da hun stod ud af bussen, stødte hun ind i et eller andet og faldt. Da hun rejste sig op, stod hun ikke ved busstoppestedet, men hun var i en frodig skov. Hun blev meget bange, og viste ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv, og lagde sig ned på jorden og græd. Efter et stykke tid rejste Mia sig op, men nu var der kommet nogle besynderlige væsener. Mia var ikke bange for dem, hun viste det var nisser. Nisserne stirrede på hende med deres enorme øjne. Hun gik hen til dem, og spurgte om de viste, hvor hun var henne. En af de største nisser så på hende med knivskarpe øjne, og sagde:” Det ved alle da. Hvis du vil vide det, hedder det her land altså Mono”. ”Hvor er I på vej hen”, spurgte hun dem om? En af de mindste nisser sagde nervøs:” Vi ledte efter en pige ved navn Minerva, og nu har vi fundet hende”. ”Hvor” spurgte Mia og kikkede rundt og sagde: ”Der jo kun os?” Nu grinede alle nisserne. Det er jo dig din klov, skreg de af grin. Den er god med jer, jeg hedder altså Mia. Det gør du ikke i denne verden svarede nisserne. Men vi har altså ikke hele dagen, vi skal af sted nu. Nisserne begyndte at gå, og Mia fulgte med dem. Efter de havde gået et par timer, nåede de til en lysning. I lysningen var der en enhjørning, en kentaur og en sårede fønix. ”Hvad er der sket spurgte en nisse?” ”Hvor er vores hær?” Vi har en hær, den ligger i Minervas taske. Mia forstod ikke, at der var en hær i hendes taske. Kentauren fortalte hende, at de havde brug for en hær fordi den onde heks, ved navn Narcissa havde taget landet og nu regerede over Mono, og at de havde brug for hende.
Mia var som et stort spørgsmålstegn, da hun bare var en pige på 12 år og ikke viste, hvad hun skulle gøre. Nisserne sagde, at hun havde en dåse, som hun havde arvet fra sin bedstefar, og at den havde magiske evner. Hun fandt dåsen frem fra sin taske og åbnede den. En stemme tonede frem: ”Du får tre ønsker.” Hun så rundt på alle væsnerne og besluttede sig for, at hun ville ønske sig en hær. Nu begyndte dåsen at vibrerer og fantastiske dyr kom frem. Der kom nogle enhjørninger og kæmper frem. Mia sagde: ”Nu kunne de godt gå i krig mod Narcissa”. Alle kikkede underligt på hende og sagde: ”At de var sultne og meget trætte og måtte hvile sig”. Mia fandt sin dåse frem og ønskede sig mange tæpper, mad, vin og vand. Nu havde hun kun et ønske, og hun bestemte sig for, at det skulle være et godt ønske.
I morgen vil vi tage af sted mod Narcissas slot.
Næste dag var alle friske og glade. De drog af sted. Efter at de havde gået i et par timer, nåede de til udkanten af skoven. Der mødte de et grimt syn. Der var sletter med brændte marker og ruiner af huse. En lille fønix fugl begyndte at hoste, og faldt til jorden. Mia tog den op, og hun svøbte den ind i sit tæppe og åbnede hendes taske, og lagde den derned. Nogle kentaurer sagde: ”Det er kun begyndelsen på døden”. De begynder at gå op mod slottet. Det var ikke et kønt slot. Det var helt gemt i spindelvæv og var meget sort. Nu så de noget stort bevæge sig hen imod dem. Det var en meget stor, rød og skællet drage. Hvordan skulle de mon komme forbi den? Mia var meget bange, hun viste ikke hvad hun skulle gøre. De var alle grebet af panik, men en fønix viste hvad de skulle gøre. Den fløj op og susede rundt om dragen og prikkede dens øjne ud.
Nu kunne de komme forbi dragen. Mia svedte og lugtede af røg. Nu stod de foran slottet. Det var meget stort nu, hvor de var kommet tæt på. En høj, tynd, mager kvinde stod ved porten. Hun havde en sort stram kjole på. Det var Narcissa. Hun fortalte dem, at hun vil duellere mod den lille heks. Hvis hun tabte, ville landet Mono bliver hendes for evigt. Den lille heks var altså Mia. Mia spurgte kentaurerne Firenze hvad hun skulle gøre. Du skal bruge din magi mod hende, svarede kentauren. Mia stillede sig op foran hende og mærkede en smerte i sit ben. Det var Narcissa der kastede en mørk forbandelse over hende. Mia humpede hen til sin taske og fandt sin dåse frem. Hun ønskede, at Narcissa skulle få følelser, som andre mennesker. Narcissa så på hende og sagde:” Der fik du mig din lille heks.” Hun braste samme. Nu hørte Mia vinger fra den lille fønix fugl. Den havde fået det bedre. Den sagde, at den vil blive hos Mia for altid. Hun begyndte at græde, og hun var så glad indeni. Pludselig blev alting tåget, og hun kunne ikke se sin fønix fugl mere. Hun sad på sit værelse med en bog i hånden. Var Mia mon blevet slugt af bogen?
Mias mor og far stod i dør åbningen, de fortalte hende, at de havde en overraskede til hende. De gav hende et stort, flot og nyt fuglebur. Inde i buret sad en lille fugl. Den lignede meget den lille fønix fugl.
tilbage
Heksen og fønixen
af Caroline 12 år
Mia sit værelse og græd. Tårerne trillede ned af hendes kinder. Hun græd, fordi hendes højtelskede bedstefar lige var død. Hun havde arvet nogle ting fra hendes bedstefar. Det var ikke noget særligt, hun havde arvet fortalte hendes bedstemor. Næste dag skulle Mia i skole med bussen. Da hun stod ud af bussen, stødte hun ind i et eller andet og faldt. Da hun rejste sig op, stod hun ikke ved busstoppestedet, men hun var i en frodig skov. Hun blev meget bange, og viste ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv, og lagde sig ned på jorden og græd. Efter et stykke tid rejste Mia sig op, men nu var der kommet nogle besynderlige væsener. Mia var ikke bange for dem, hun viste det var nisser. Nisserne stirrede på hende med deres enorme øjne. Hun gik hen til dem, og spurgte om de viste, hvor hun var henne. En af de største nisser så på hende med knivskarpe øjne, og sagde:” Det ved alle da. Hvis du vil vide det, hedder det her land altså Mono”. ”Hvor er I på vej hen”, spurgte hun dem om? En af de mindste nisser sagde nervøs:” Vi ledte efter en pige ved navn Minerva, og nu har vi fundet hende”. ”Hvor” spurgte Mia og kikkede rundt og sagde: ”Der jo kun os?” Nu grinede alle nisserne. Det er jo dig din klov, skreg de af grin. Den er god med jer, jeg hedder altså Mia. Det gør du ikke i denne verden svarede nisserne. Men vi har altså ikke hele dagen, vi skal af sted nu. Nisserne begyndte at gå, og Mia fulgte med dem. Efter de havde gået et par timer, nåede de til en lysning. I lysningen var der en enhjørning, en kentaur og en sårede fønix. ”Hvad er der sket spurgte en nisse?” ”Hvor er vores hær?” Vi har en hær, den ligger i Minervas taske. Mia forstod ikke, at der var en hær i hendes taske. Kentauren fortalte hende, at de havde brug for en hær fordi den onde heks, ved navn Narcissa havde taget landet og nu regerede over Mono, og at de havde brug for hende. Mia var som et stort spørgsmålstegn, da hun bare var en pige på 12 år og ikke viste, hvad hun skulle gøre. Nisserne sagde, at hun havde en dåse, som hun havde arvet fra sin bedstefar, og at den havde magiske evner. Hun fandt dåsen frem fra sin taske og åbnede den. En stemme tonede frem: ”Du får tre ønsker.” Hun så rundt på alle væsnerne og besluttede sig for, at hun ville ønske sig en hær. Nu begyndte dåsen at vibrerer og fantastiske dyr kom frem. Der kom nogle enhjørninger og kæmper frem. Mia sagde: ”Nu kunne de godt gå i krig mod Narcissa”. Alle kikkede underligt på hende og sagde: ”At de var sultne og meget trætte og måtte hvile sig”. Mia fandt sin dåse frem og ønskede sig mange tæpper, mad, vin og vand. Nu havde hun kun et ønske, og hun bestemte sig for, at det skulle være et godt ønske.
I morgen vil vi tage af sted mod Narcissas slot.
Næste dag var alle friske og glade. De drog af sted. Efter at de havde gået i et par timer, nåede de til udkanten af skoven. Der mødte de et grimt syn. Der var sletter med brændte marker og ruiner af huse. En lille fønix fugl begyndte at hoste, og faldt til jorden. Mia tog den op, og hun svøbte den ind i sit tæppe og åbnede hendes taske, og lagde den derned. Nogle kentaurer sagde: ”Det er kun begyndelsen på døden”. De begynder at gå op mod slottet. Det var ikke et kønt slot. Det var helt gemt i spindelvæv og var meget sort. Nu så de noget stort bevæge sig hen imod dem. Det var en meget stor, rød og skællet drage. Hvordan skulle de mon komme forbi den? Mia var meget bange, hun viste ikke hvad hun skulle gøre. De var alle grebet af panik, men en fønix viste hvad de skulle gøre. Den fløj op og susede rundt om dragen og prikkede dens øjne ud.
Nu kunne de komme forbi dragen. Mia svedte og lugtede af røg. Nu stod de foran slottet. Det var meget stort nu, hvor de var kommet tæt på. En høj, tynd, mager kvinde stod ved porten. Hun havde en sort stram kjole på. Det var Narcissa. Hun fortalte dem, at hun vil duellere mod den lille heks. Hvis hun tabte, ville landet Mono bliver hendes for evigt. Den lille heks var altså Mia. Mia spurgte kentaurerne Firenze hvad hun skulle gøre. Du skal bruge din magi mod hende, svarede kentauren. Mia stillede sig op foran hende og mærkede en smerte i sit ben. Det var Narcissa der kastede en mørk forbandelse over hende. Mia humpede hen til sin taske og fandt sin dåse frem. Hun ønskede, at Narcissa skulle få følelser, som andre mennesker. Narcissa så på hende og sagde:” Der fik du mig din lille heks.” Hun braste samme. Nu hørte Mia vinger fra den lille fønix fugl. Den havde fået det bedre. Den sagde, at den vil blive hos Mia for altid. Hun begyndte at græde, og hun var så glad indeni. Pludselig blev alting tåget, og hun kunne ikke se sin fønix fugl mere. Hun sad på sit værelse med en bog i hånden. Var Mia mon blevet slugt af bogen?
Mias mor og far stod i dør åbningen, de fortalte hende, at de havde en overraskede til hende. De gav hende et stort, flot og nyt fuglebur. Inde i buret sad en lille fugl. Den lignede meget den lille fønix fugl.
tilbage
Jeg sidder ved mit bord,
og mine fingre skriver løs på tasta-turet.
Jeg lå midt i lyset fra månen. Mine cowboy-bukser flød på gulvet. Ved siden af lå
den stak bøger, der skulle afleveres på skolen.
"Hvor er du, farfar? Hvorfor er du ude midt om natten?"
Og et sekund efter lå Tajs på maven ved siden af Tubbe med Gritts cykel over sig. Hun var
kørt ind i ham bagfra for fuldt drøn.