ANDRE BØRNS VILDE HISTORIER
tilbage
Tom & Oliver
Der var en gang en lille mus der hed Tom og en kat der hed Oliver.
De boede i et hus inde midt i storbyen sammen med en gammel kone.
Tom boede selvfølgelig i et lille musehul og Oliver i sin kurv.
Nå! Lad os komme i gang med historien.
En dag da Oliver lå i sin kurv og sov kom Tom traskende forbi. Han så Olivers vandskål og løb hen til den. Men da Tom kom op på kanten af vandskålen var der ikke noget vand i … men noget endnu bedre. ”MÆLK!” skreg Tom. Men så kom han i tanke om at Oliver lå jo og sov lige ved siden af ham.
Tom vente sig forsigtigt. ”Pyha!!!” tænkte Tom for sig selv. Oliver sov stadig.
Tom sprang helt ned i vandskålen. Han svømmede rundt i den og drak alt den mælk han kunne.
Men så hørte Tom noget bag sig. Han vente sig forsigtigt om og der stod … ”OLIVER!!!”
Tom løb så hurtigt han kunne op af skålen også hen til sit hul. ”Pyyy!!!” sagde Tom til sig selv. Han var helt forpustet.
Oliver var meget sur på Tom. Oliver ville bare have hævn over Tom.
Et par timer efter kiggede Tom ud af hullet. Der var fri bane. Tom spurtede ud af hullet og hen til køleskabet for han var nemlig blevet sulten. Han åbnede køleskabet og der var den største OST i hele verden. (selvom det bare var en ”Lillebror ost.”) (Altså lille… Ja… lille… lillebror. Åh! Ja du forstår nok.)
Nå! Tilbage til historien. Tom sprang ind i køleskabet og begyndte at proppe sig.
Tom elskede nemlig ”Lillebror ost.” Ja Lillebror var faktisk Toms største fan.
Da Tom var færdig med at spise osten sprang han ned fra køleskabet og løb hen i sit hul.
Han lagde sig på sengen og faldt i søvn.
Tom vågnede først da han hørte nogle trin uden for. Det lød ikke helt som Olivers, men mere som mennesketrin. Tom kiggede ligeså stille ud af sit hul. Det var Fruen der kom.
Og du spørg nok nu. Hvem er Fruen? Ja. Det er altså Olivers ejer.
Hun kom trampene med kæmpestore trin over gulvet. Lige hen til Olivers kurv.
Hun så at Oliver bare lå og sov så hun tænkte at han har vel ikke lavet nogle ulykker.
Men så gik hun ud i køkkenet. Lige hen til køleskabet. ”ÅH NEJ!!!” Tænkte Tom. ”Hun ser jo osten!”
Hun åbnede køleskabet kunne Tom høre. Der kom et kæmpe skrig ude fra køkkenet. ”AAAAARRRRRR!!!!!!” Hun havde set osten.
”OLIVER! HVAD HAR DU LAVET HER UDE!!!”
Oliver fór op med et sæt. ”Hvad, hvad!!!” tænkte Tom.
Nu kom Fruen ind i stuen til Tom. Hun tog hårdt fat om Oliver og bar ham hen til døren og skreg lige ind i hovedet på Oliver: ”DU HAR SPIST MIN LILLEBROR OST!!!” Så åbnede hun døren og smed ham ud.
Det var ved at blive mørkt og Fruen havde faktisk fået lidt ondt af Oliver. Så hun gik ud til ham og tog ham med ind.
Næste morgen da Oliver vågnede var Fruen allerede taget på arbejde.
Han ville gå ud i køkkenet og få sig noget morgenmad.
Men da han åbnede køleskabet så han et frygteligt syn. ”TOM!!!”
Oliver skyndte sig at tag Tom og smide ham ind i sit hul.
Oliver gik ud i køkkenet igen, men da han åbnede køleskabet var der noget endnu være… Alt maden var gravet af. Bortset fra den gamle leverpostej der havde stået der i mindst en uge.
Oliver blev rasende. Og han gik ind til Toms hul. Han stak hånden ind så langt han kunne og roede rundt inde i hullet. Men Tom var snu. Han havde sat en lille musefælde op og den fik Oliver selvfølgelig poten i.
Oliver rev poten til sig. Han løb ud i køkkenet og rev musefælden af og proppede poten under den kolde hane.
Da Olivers pote var god igen gik ha ind i stuen og tændte for fjernsynet.
Der var ikke ret meget at se, men så fandt han den bedste kanal i hele verden Olivers bedste kanal. ”CARTOONNETWORK”.
Ja, ja, jaa!!! Skreg Oliver. ”Der er: Tom & Jerry.”
Tom var faldet i søvn efter Oliver havde hånden inde, men nu vågnede han af alt den støj fra fjernsynet. Tom gik nu ud af sit hul, og lige hen til Oliver og det larmende fjernsyn.
Tom kravlede op i stolen hvor Oliver sad. - Han kravlede op på armlænet og hoppede lige ned på fjernbetjeningen og landede på ”SLUK” knappen.
Oliver blev meget forskrækket og hoppede 3 meter op i luften.
Tom hoppede ned på gulvet igen og løb hen til sit hul, men Oliver havde allerede set ham. Oliver hoppede ned fra stolen og styrtede efter Tom. Men Tom var da allerede inde i sit hul, så Oliver gik hen i stolen igen og tændte for fjernsynet.
Da blev Tom sur og gik med bestemte skridt hen til Oliver igen. Han listede sig bag om fjernsynet og hen til stikkontakten. Han hev så hårdt han kunne og til sidst kom stikket ud.
Oliver blev rasende og styrtede hen til Tom, men Tom var væk. Men Oliver løb efter. (Og nu begyndte jagten for alvor!!!)
De styrtede rundt i hele huset. De løb og løb.
Men lige pludselig skete der noget… Selvfølgelig… Tom kom til at løbe lige ind i et bordben… Og på det bord stod der en vase… Og den faldt selvfølgelig ned på gulvet og gik i stykker! Men Tom og Oliver løb bare videre.
Nu løb de ud i køkkenet. De drønede rundt om køkkenbordet og væltede stolene.
De løb ind i stuen igen og op i møblerne. Også… så væltede sofaen, stolene og stuebordet. Det hele blev ramponeret!
Nu var Tom og Oliver ved at være trætte og farten gik ned af bakke.
Lige inden Tom gik i stå fik han sig lige ind i sit hul og faldt om af træthed. Oliver var også meget træt og han faldt også om på gulvet lige uden for Toms hul.
Men da Oliver næsten var faldet i søvn kom han i tanke om sin ejer som snart kom hjem. Oliver begyndte lige pludselig og blive lidt bange. Hvad skulle han dog gøre! Hun kom hjem og ca. femten minutter. Han kunne næppe nå at få det hele rydde op.
Oliver kunne lige pludselig høre noget… ”Åh nej!!!” Det var Olivers ejer der kom hjem! Oliver kiggede sig omkring, det hele var rodet til. Sofaen, stolene, lamperne og vasen. Oliver kunne ikke gøre mere så han blev væld nød til at blive smit ud af døren i nat. L
Nu kunne Oliver høre at døren blev åbnet og at hans ejer kom ind.
Hans ejer gik ind i stuen hvor Oliver var. Hun kiggede sig omkring. Så kom der et kæmpe skrig: ”OLLLLLIIIIIVVEERRRR!!!!!” ” Hvad har du dog lavet her!” Oliver kiggede bar ned i gulvet. ”Så er det ud, din lille uløkkeskat!”
Hun gik hen og tog Oliver og bar ham udenfor.
I mellemtiden var Tom vågnet af skriget. Han kiggede ud af sit hul og han havde et kæmpe smil i ansigtet. Og der sad Oliver så og miavede i måneskindet. For det var nemlig blevet mørkt. Tom havde dog lidt ondt af Oliver, men Oliver klarede sig nok.
Men da Olivers ejer var gået i seng listede Tom sig ud til hoveddøren og lukkede den op. Oliver så meget forskrækker ud da Tom åbnede for ham. Han skulle lige - til at hoppe på Tom, men Tom fik lige visket: ”Nej stop! Jeg er kommet for at lukke dig ind.” ”Er du sikker på det?!” ”Ja da. Hel sikker!”
Det blev Oliver godt nok forbavset over. Det havde hen ikke troet om Tom.
De gik begge ind sammen og lagde sig i Olivers kurv.
Og der lå de så, en mus og en kat sammen! Men om der ikke kommer noget nyt i vejen for de to, ja det ved man jo aldrig.
tilbage
Tom & Oliver
af Eske
Der var en gang en lille mus der hed Tom og en kat der hed Oliver. De boede i et hus inde midt i storbyen sammen med en gammel kone.
Tom boede selvfølgelig i et lille musehul og Oliver i sin kurv.
Nå! Lad os komme i gang med historien.
En dag da Oliver lå i sin kurv og sov kom Tom traskende forbi. Han så Olivers vandskål og løb hen til den. Men da Tom kom op på kanten af vandskålen var der ikke noget vand i … men noget endnu bedre. ”MÆLK!” skreg Tom. Men så kom han i tanke om at Oliver lå jo og sov lige ved siden af ham.
Tom vente sig forsigtigt. ”Pyha!!!” tænkte Tom for sig selv. Oliver sov stadig.
Tom sprang helt ned i vandskålen. Han svømmede rundt i den og drak alt den mælk han kunne.
Men så hørte Tom noget bag sig. Han vente sig forsigtigt om og der stod … ”OLIVER!!!”
Tom løb så hurtigt han kunne op af skålen også hen til sit hul. ”Pyyy!!!” sagde Tom til sig selv. Han var helt forpustet.
Oliver var meget sur på Tom. Oliver ville bare have hævn over Tom.
Et par timer efter kiggede Tom ud af hullet. Der var fri bane. Tom spurtede ud af hullet og hen til køleskabet for han var nemlig blevet sulten. Han åbnede køleskabet og der var den største OST i hele verden. (selvom det bare var en ”Lillebror ost.”) (Altså lille… Ja… lille… lillebror. Åh! Ja du forstår nok.)
Nå! Tilbage til historien. Tom sprang ind i køleskabet og begyndte at proppe sig.
Tom elskede nemlig ”Lillebror ost.” Ja Lillebror var faktisk Toms største fan.
Da Tom var færdig med at spise osten sprang han ned fra køleskabet og løb hen i sit hul.
Han lagde sig på sengen og faldt i søvn.
Tom vågnede først da han hørte nogle trin uden for. Det lød ikke helt som Olivers, men mere som mennesketrin. Tom kiggede ligeså stille ud af sit hul. Det var Fruen der kom.
Og du spørg nok nu. Hvem er Fruen? Ja. Det er altså Olivers ejer.
Hun kom trampene med kæmpestore trin over gulvet. Lige hen til Olivers kurv.
Hun så at Oliver bare lå og sov så hun tænkte at han har vel ikke lavet nogle ulykker.
Men så gik hun ud i køkkenet. Lige hen til køleskabet. ”ÅH NEJ!!!” Tænkte Tom. ”Hun ser jo osten!”
Hun åbnede køleskabet kunne Tom høre. Der kom et kæmpe skrig ude fra køkkenet. ”AAAAARRRRRR!!!!!!” Hun havde set osten.
”OLIVER! HVAD HAR DU LAVET HER UDE!!!”
Oliver fór op med et sæt. ”Hvad, hvad!!!” tænkte Tom.
Nu kom Fruen ind i stuen til Tom. Hun tog hårdt fat om Oliver og bar ham hen til døren og skreg lige ind i hovedet på Oliver: ”DU HAR SPIST MIN LILLEBROR OST!!!” Så åbnede hun døren og smed ham ud.
Det var ved at blive mørkt og Fruen havde faktisk fået lidt ondt af Oliver. Så hun gik ud til ham og tog ham med ind.
Næste morgen da Oliver vågnede var Fruen allerede taget på arbejde.
Han ville gå ud i køkkenet og få sig noget morgenmad.
Men da han åbnede køleskabet så han et frygteligt syn. ”TOM!!!”
Oliver skyndte sig at tag Tom og smide ham ind i sit hul.
Oliver gik ud i køkkenet igen, men da han åbnede køleskabet var der noget endnu være… Alt maden var gravet af. Bortset fra den gamle leverpostej der havde stået der i mindst en uge.
Oliver blev rasende. Og han gik ind til Toms hul. Han stak hånden ind så langt han kunne og roede rundt inde i hullet. Men Tom var snu. Han havde sat en lille musefælde op og den fik Oliver selvfølgelig poten i.
Oliver rev poten til sig. Han løb ud i køkkenet og rev musefælden af og proppede poten under den kolde hane.
Da Olivers pote var god igen gik ha ind i stuen og tændte for fjernsynet.
Der var ikke ret meget at se, men så fandt han den bedste kanal i hele verden Olivers bedste kanal. ”CARTOONNETWORK”.
Ja, ja, jaa!!! Skreg Oliver. ”Der er: Tom & Jerry.”
Tom var faldet i søvn efter Oliver havde hånden inde, men nu vågnede han af alt den støj fra fjernsynet. Tom gik nu ud af sit hul, og lige hen til Oliver og det larmende fjernsyn.
Tom kravlede op i stolen hvor Oliver sad. - Han kravlede op på armlænet og hoppede lige ned på fjernbetjeningen og landede på ”SLUK” knappen.
Oliver blev meget forskrækket og hoppede 3 meter op i luften.
Tom hoppede ned på gulvet igen og løb hen til sit hul, men Oliver havde allerede set ham. Oliver hoppede ned fra stolen og styrtede efter Tom. Men Tom var da allerede inde i sit hul, så Oliver gik hen i stolen igen og tændte for fjernsynet.
Da blev Tom sur og gik med bestemte skridt hen til Oliver igen. Han listede sig bag om fjernsynet og hen til stikkontakten. Han hev så hårdt han kunne og til sidst kom stikket ud.
Oliver blev rasende og styrtede hen til Tom, men Tom var væk. Men Oliver løb efter. (Og nu begyndte jagten for alvor!!!)
De styrtede rundt i hele huset. De løb og løb.
Men lige pludselig skete der noget… Selvfølgelig… Tom kom til at løbe lige ind i et bordben… Og på det bord stod der en vase… Og den faldt selvfølgelig ned på gulvet og gik i stykker! Men Tom og Oliver løb bare videre.
Nu løb de ud i køkkenet. De drønede rundt om køkkenbordet og væltede stolene.
De løb ind i stuen igen og op i møblerne. Også… så væltede sofaen, stolene og stuebordet. Det hele blev ramponeret!
Nu var Tom og Oliver ved at være trætte og farten gik ned af bakke.
Lige inden Tom gik i stå fik han sig lige ind i sit hul og faldt om af træthed. Oliver var også meget træt og han faldt også om på gulvet lige uden for Toms hul.
Men da Oliver næsten var faldet i søvn kom han i tanke om sin ejer som snart kom hjem. Oliver begyndte lige pludselig og blive lidt bange. Hvad skulle han dog gøre! Hun kom hjem og ca. femten minutter. Han kunne næppe nå at få det hele rydde op.
Oliver kunne lige pludselig høre noget… ”Åh nej!!!” Det var Olivers ejer der kom hjem! Oliver kiggede sig omkring, det hele var rodet til. Sofaen, stolene, lamperne og vasen. Oliver kunne ikke gøre mere så han blev væld nød til at blive smit ud af døren i nat. L
Nu kunne Oliver høre at døren blev åbnet og at hans ejer kom ind.
Hans ejer gik ind i stuen hvor Oliver var. Hun kiggede sig omkring. Så kom der et kæmpe skrig: ”OLLLLLIIIIIVVEERRRR!!!!!” ” Hvad har du dog lavet her!” Oliver kiggede bar ned i gulvet. ”Så er det ud, din lille uløkkeskat!”
Hun gik hen og tog Oliver og bar ham udenfor.
I mellemtiden var Tom vågnet af skriget. Han kiggede ud af sit hul og han havde et kæmpe smil i ansigtet. Og der sad Oliver så og miavede i måneskindet. For det var nemlig blevet mørkt. Tom havde dog lidt ondt af Oliver, men Oliver klarede sig nok.
Men da Olivers ejer var gået i seng listede Tom sig ud til hoveddøren og lukkede den op. Oliver så meget forskrækker ud da Tom åbnede for ham. Han skulle lige - til at hoppe på Tom, men Tom fik lige visket: ”Nej stop! Jeg er kommet for at lukke dig ind.” ”Er du sikker på det?!” ”Ja da. Hel sikker!”
Det blev Oliver godt nok forbavset over. Det havde hen ikke troet om Tom.
De gik begge ind sammen og lagde sig i Olivers kurv.
Og der lå de så, en mus og en kat sammen! Men om der ikke kommer noget nyt i vejen for de to, ja det ved man jo aldrig.
tilbage
Jeg sidder ved mit bord,
og mine fingre skriver løs på tasta-turet.
Jeg lå midt i lyset fra månen. Mine cowboy-bukser flød på gulvet. Ved siden af lå
den stak bøger, der skulle afleveres på skolen.
"Hvor er du, farfar? Hvorfor er du ude midt om natten?"
Og et sekund efter lå Tajs på maven ved siden af Tubbe med Gritts cykel over sig. Hun var
kørt ind i ham bagfra for fuldt drøn.